Vores projekter

VORES MISSION

Vi støtter udvalgte projekter i Israel

Keren Hayesod Danmarks bestyrelse ønsker at foreningens indsamlede midler gør størst mulig gavn. Vi fokuserer derfor vores indsamlingsaktiviteter på nøje udvalgte projekter. Flere bestyrelsesmedlemmer besøger løbende disse projekter som privatpersoner, for ved selvsyn at opleve det stærke engagement og store arbejdsindsats, som ansatte og frivillige lægger i projekterne.

Du kan støtte ved at klikke her.

Victims of terror
– beredskab til terrorofre

Terrorofre, der overlever et terrorangreb, skal tit forholde sig til en ny barsk virkelighed. Vi støtter et nødvendigt beredskab, der til enhver tid er klar til handling og støtte til israelske ofre for terror og deres familier.

Du kan støtte ved at klikke her.

Amigouren værdig alderdom

Projektet tilbyder ældre borgere i Israel – heraf en del Holocaust-overlevere – adgang til beskyttede boliger samt mulighed for at deltage i en bred vifte af sociale og kulturelle tilbud.

Du kan støtte ved at klikke her.

Youth at risk

Det anslås at hvert 4. barn i Israel lever i fattigdom. Gennem youth at risk arbejder Keren Hayesod aktivt på at give udsatte børn og unge en chance for at bryde den sociale arv og fattigdoms-cyklus og ændre risiko til mulighed. Indsats-områderne er bl.a. særlige undervisnings-programmer, mentor-forløb m.m. Youth at risk fokuserer ikke kun på det udsatte barn, men går også aktivt ind og støtter familien gennem hjælpepakker.

Du kan støtte ved at klikke her.

NET@
Teknologisk og social ansvarlighed

NET@ projektet tilbyder sociale, økonomiske og uddannelses-muligheder for vanskeligt stillede unge jøder, arabere, kristne og drusere i Israel.  Projektet åbner døre for teenagere og giver dem adgang til nye muligheder for beskæftigelse og uddannelse indenfor IT industrien og hæren. NET@ studerende bidrager årligt med 30.000 timers frivillig arbejde i PC laboratorier med rådgivning til elever og forældre, m.m.

Du kan støtte ved at klikke her.

Aliyah – vores fremmeste mission

Da Keren Hayesod blev grundlagt i 1920, var det for at hjælpe med at indsamle midler til at skabe Israel. I starten var det veje, skoler og hospitaler. I dag er det vores fremmeste mission, at bistå med hjælp til Aliyah – at jøder bosætter sig i Israel og derved sikrer en jødisk befolknings eksistens. Vores arbejde støtter gennem vores hjælpeprogrammer alt lige fra transport til Israel, til intergration, hjælp til bolig, uddannelse, sprogomstilling ogbeskæftigelse.

Du kan støtte ved at klikke her.

Communities2Gether er et nyt projekt til genopbygning af det sydlige Israel

Den 7. oktober 2023 blev en tragisk dag i Israels historie, da voldelige angreb fra Gaza-striben ramte flere samfund tæt på grænsen. Menneskelige tab og omfattende ødelæggelser har efterladt dybe spor i det sydlige Israel, især i de små kibbutz’er og moshav’er langs grænsen. For at hjælpe med at genopbygge disse samfund og støtte de mange overlevende blev initiativet Communities2Gether lanceret i starten af 2024. Projektet har til formål at tilbyde langsigtet hjælp til genopretningen af 10 berørte lokalsamfund i det vestlige Negev. Projektet er tilrettelagt for at sikre, at disse lokalsamfund ikke blot genopbygger deres fysiske infrastruktur, men også deres sociale og psykiske velbefindende.

Du kan støtte Communities2Gether her.